Om statskundskabsrevyen

Statskundskabsrevyen er Københavns største studenterrevy og er en klassisk revy med korte indslag – både sketches og sange – af samfundssatirisk karakter, som henvender sig til en bred målgruppe. Revyen er drevet af over 100 frivillige fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der i fællesskab organiserer, skriver og opfører fire forestillinger. Disse udspiller sig fra d. 18.-20. april 2024.

Interessen for forestillingerne har de seneste år været massiv. I 2018 flyttede vi derfor fra forestillingen til Bremen Teater, hvilket var en stor succes. Igen i 2023 udspillede forestillingerne sig på Bremen Teater, hvorefter vi i år har valgt at flytte forestillingerne tilbage i velkendte rammer, forelæsningssalen Chr. Hansen. Her glæder revyviserne sig til at tage imod statskundskabsrevyens trofaste publikummer blandt medstuderende, forskere, familie og kolleger.

Medlemmerne af foreningen Statskundskabsrevyen har alle forskellige kreative evner og forskelligt temperament, og vi samles omkring revyen, fordi den giver mulighed for at komme af med frustrationer over den daglige nyhedsstrøm. Sammen med resten af holdet kan man i revyen sætte sin samfundsfaglige viden ind i en anden kontekst, hvor humoren og fællesskabet er i centrum. Hver enkelt revyist lægger mellem 200 og 750 frivillige arbejdstimer i projektet, der starter i februar og afsluttes med forestillinger i april.

Statskundskabsrevyen anno 2022